Felterne er et enkelt redskab til dig, så du let kan holde styr på både kalorier og næringsstoffer i maden – det eneste, det kræver, er, at du holder øje med, hvor mange felter der er i den mad, du spiser, og hvilke farver felterne har.
Det er nemt at gå til, og du behøver ingen særlig viden.
Felterne lærer dig hurtigt, hvor meget og hvad du kan spise for at blive mæt og tabe dig på en sund måde, der tager hensyn til din blodsukkertype.
Når du har brugt lidt tid på at sætte dig ind i felterne, så kommer du helt sikkert hurtigt til at tænke i ”tal” og ”farver”, når du spiser, og når du køber ind!
Med felterne til at guide dig bliver der ikke som sådan tale om en fastlagt kur.
Der er ikke noget, der er forbudt
Du har din frihed til at vælge dine foretrukne råvarer, så længe du holder dig inden for de overordnede rammer for din anbefalede kostplan.
Et meget stort antal overvægtige mennesker har tabt rigtig mange kilo og lært at vedligeholde et større vægttab, fordi feltsystemet og Kostkalender® har lært dem at overskue, hvor meget de spiser og drikker.
Din plan for felterne
For hver blodsukkertype er der en særlig plan for, hvordan farverne på felterne helst skal være.
Planen tager hensyn til det individuelle daglige kalorieforbrug og den kostsammensætning, der passer til blodsukkertypen.