Din mave har travlt med at sende signaler til hjernen om, hvad den mangler.
Når maven er tom, eller dine muskler mangler sukker, går der signal til hjernen om, at depoterne skal opbygges igen.
Hvis det er maven, der råber, så mærker du det som sult, er det musklerne, kan du måske have trang til noget sødt.
Nu vil jeg kort beskrive de tre forskellige typer stofskifte, som afgør, hvilken kosttype du er.
Denne sultreaktion er ens hos alle de 3 kosttyper, men der er forskel på, hvornår og hvordan de føler sig mætte, så de ikke har behov for mere at spise.
Når du får mad ned i maven, stopper sulthormonet sin produktion, og dit blodsukker stiger, så der bliver ro på kroppen.
Men vi skal føle os rigtig mætte, før vi stopper med at spise – og det er her, der er forskel på de 3 kosttyper.
Fysisk sult opstår, når fedtvævets og den tomme mavesæks alarmsignaler giver besked til din hjerne om, at du skal have mad nu.
Når du begynder at spise, udskilles stofstiftehormonet insulin fra bugspytkirtlen, så du føler dig mæt.
Det er din bugspytkirtelfunktion, som afgør, hvilken kosttype du tilhører, og hvilken type mad der så gør dig mæt.
Dette er forskellen er på de 3 kosttyper A, B og C.
De 3 kosttyper har ikke den samme insulinfølsomhed, og det gør, at kulhydrat bliver optaget dårligere hos type B og endnu dårligere hos type C.
Signalet, der fortæller hjernen om mæthed, er ikke ens hos de 3 kosttyper,
selv om de spiser samme kost.
Det er derfor, at type B og type C skal spise mindre kulhydrat, og det kulhydrat,de spiser, skal være et fiberholdigt kulhydrat,
som ikke optages hurtigt i blodbanen, så insulinet kan følge med.
Type B og C får mæthedssignalet fra tyndtarmen, hvor det er fedt og protein,
som giver mætheden.