I 2004 fik jeg et fint resultat med en kur. Jeg holdt vægten i flere år, men så gjorde jobskifte m.m., at der kom mange aftenmøder og i det hele taget lange dage uden ordentlig mad.
Så steg vægten igen og tøjstørrelsen.
Da jeg gik på pension i 2017 besluttede jeg mig for, at det skulle være helt slut, og at jeg nu så ud, som jeg gjorde.
Omkring juletid i 2020 blev jeg bekendt med kostkalenderen. Og da vægten efter jul igen var steget med et par kilo, tog jeg mig sammen og tænkte – det går ikke.
Selv om jeg faktisk havde besluttet, da jeg gik på pension, at jeg ikke gad flere kure.
Samtidig fik jeg målt mit kolesteroltal. Det var for højt. Alt for højt. Min læge ville derfor gentage målingen af kolesteroltallet i marts måned. Her havde jeg tabt to kilo uden at gøre noget særligt, men desværre var det ikke nok. Kolesteroltallet var fortsat for højt, endda steget fra sidst, så nu var tabletbehandlingen vejen frem.
Jeg vil ikke have kolesterolsænkende medicin. Min læge, sagde så – ”du ved jo, hvad der skal til, nemlig et vægttab”.
Da jeg her allerede havde hørt om kostkalenderen, sagde jeg til min læge, at jeg ville gå i gang med at tabe mig. Hun måtte give mig en reel chance, så jeg kunne vise, at jeg gjorde det.
Kostkalenderen blev min redning. En god veninde havde tabt sig – otte kilo til jul og så igen efter jul. Det vakte min nysgerrighed, og jeg spurgte ind til, hvad hun gjorde for at tabe sig så fint.
Hun forklarede mig principperne i kostkalenderen. Nemlig, at der spises efter ens personlige blodsukker, dvs. at alle ikke skal spise det samme. Og det passede fint ind i min tankegang.
Kostkalenderen er et patenteret program, som bygger på solid forskning af professorer og kliniske diætister, og det talte til min faglighed (sygeplejerske). Og jeg har hele vejen haft mulighed for at få råd og vejledning fra en klinisk diætist.
F.eks. da min vægt på et tidspunkt stod stille. Her blev jeg rådet til at få målt mit blodsukker igen. Det gjorde jeg, og da det var faldet, skiftede jeg faktisk til leve efter en anden kosttype, hvilket havde den ekstra fordel, at den var egnet for os, der er disponeret for type 2 diabetes.
Da jeg satte mig ind i principperne for kostkalenderen, blev jeg overbevist om, at dette skulle være min sidste udvej mod et slankere liv. Ikke en kur, men en sund måde at leve på. Det blev det.
Efter 15 uger har jeg tabt mig 12 kg. Jeg har nået en vægt, hvor mit kolesteroltal er meget pænere. Mit humør er bedre og mit tøj sidder betydeligt pænere.
Kostkalenderen har 3 blodsukkertyper, der spises efter:
Type A. Normalt fungerende insulinproduktion, hvor faste-blodsukkeret holdes under 5,6 mmol/l
Type B. Forhøjet blodsukker mellem 5,6 og 6,9 mmol/l.
Type C. Diabetes blodsukker på 7 mmol/l eller derover.
Jeg startede med at bestille en startpakke. Her kom en blodsukkermåler, en kostkalender og en bog der giver ideer til opstarten. Jeg læste bogen og målte jeg mit fasteblodsukker to dage i træk, om morgenen. Det viste kosttype B.
Så beregnede jeg ud fra min vægt, hvor mange felter jeg måtte spise hver dag. Et felt = 60 kcal. Derfor er det også nemt at ændre, hvis der er noget jeg gerne vil spise, og det ikke lige findes i feltlisten i kostkalenderen.
I feltlisten er mange forskellige madvarer omregnet til gram og felter. Derudover har jeg hver eneste dag i nu 15 uger skrevet alt, hvad jeg har spist, ind i kostdagbogen. Ingen overspringshandlinger med, at hvad andre ikke ser, feder heller ikke. Nej, denne gang er alt noteret og omregnet i antal felter.
Fordelen er, at jeg har lært, hvad maden indeholder af fedt, proteiner og kulhydrater. Så når jeg i dag er i byen, overvejer jeg, hvad jeg skal bruge mine kalorier på – til flødeskum eller grøntsager.
Hvad er der plads til i felterne.
Lad mig give et eksempel. Skal jeg i byen en aften, så skærer jeg ned på et antal fedtfelter gennem dagen, så jeg f.eks. spiser 20 gram sild i stedet for 40 som normalt. Jeg skærer også ægget væk. Og på den måde har jeg to ”ledige” fedtfelter = 120 kcal, som kan bruges til desserten, når jeg kommer i byen.
Alt er så flot beskrevet i kostkalenderen, at det vil jeg ikke forsøge at forklare. Jeg må bare konstatere, at jeg aldrig har haft lettere ved at tabe mig, fordi ingen mad er forbudt. Det gør, at den bliver nem at følge også efter vægttabet, hvor jeg ikke har været sulten eller lidt afsavn.
På samme måde, som jeg selv fik anbefalet kostkalenderen, har jeg også anbefalet den videre og ved, at flere allerede nu er i gang med at tabe sig. De oplever det samme som jeg.
Jeg vil ønske alle, der vælger denne løsning, held og lykke. Jeg fik et vægttab på 12 kg med kostkalenderen – min vægt gik fra 81 kg til 69 på 15 uger og jeg gik fra kosttype B til kosttype A – og fik fjerne risiko for at udvikle diabetes 2
Bente Larsen