Blodsukkertype B
Sådan er du, hvis du er Type B
- Du har moderat forhøjede blodsukkerværdier, og dit insulin virker ikke så effektivt længere
- Du har stor risiko for at udvikle type 2-diabetes, men har en god chance for at ændre på dette ved at tabe dig, spise sundere og få mere motion
- Du har svært ved at blive mæt af kulhydrater og tager let på, når du spise mange kulhydrater – især når du spiser mange hurtige kulhydrater
- Protein og fedt – og i nogen grad langsomme kulhydrater – er det, der mætter dig bedst
- Hyppige små måltider er meget vigtigt, for at du kan stabilisere dit blodsukker og føle dig mæt hele dagen
Hos Type B virker insulinet ikke lige så effektivt som hos Type A.
Når Type B spiser kulhydrater, bliver de helt normalt nedbrudt til sukker i mave-tarm-kanalen og sendt ud i blodet.
Men herefter bliver det hele lidt op ad bakke.
Cellerne registrerer nemlig ikke nær så hurtigt, at der er kommet kulhydrat ind i kroppen.
Derfor bliver der ikke sendt mæthedssignaler til hjernen så hurtigt, som der burde.
Du bliver altså først mæt, når det er for sent, og du har indtaget flere kalorier, end du skulle.
Værst er det med de kulhydrater, der har et højt glykæmisk indeks (hurtige kulhydrater), da de optages så hurtigt i blodbanen, at de næsten ikke aktiverer din mæthed.
Sådan taber du dig
Skær ned på den totale mængde kulhydrat – men især på de hurtige kulhydrater
Vælg langsomme kulhydrater med lavt glykæmisk indeks og mange kostfibre (Mørkegrønne felter)
Undgå hurtige kulhydrater (Gule og Lysegrønne felter)
Skru op for protein og eventuelt for fedt – vælg især fedtfattige proteinkilder og sunde fedtstoffer fra fisk, æg, planter og mørk chokolade (Blå og Røde felter)
Hold igen med alkohol (Lilla felter)
Spis helst mange små hyppige måltider hver dag – f.eks. 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider
Spis lidt af de langsomme kulhydrater sammen med protein og fedt til alle måltider – også til mellemmåltiderne
Vær gerne fysisk aktiv, det hjælper sukkeret ind i dine celler, så dit blodsukker bliver mere normalt; det øger dit velvære og din sundhed generelt – og så forbrænder det også lidt ekstra kalorier