Bagt torsk med kold citroncreme
Bagt torsk med citroncreme har lidt af det hele. En lækker bagt fisk med sprød topping og en dejlig syrlig creme. Hertil gulerødder, der lige får lidt ekstra med krydderurter og endelig kartofler, der befinder sig et sted mellem kogte kartofler og kartoffelmos. Server bagt torsk med kold citroncreme en efterårs- eller vinterdag, når rodfrugterne er på toppen og torsken er bedst. Det er den i de måneder, der indeholder bogstavet R, altså januar, februar, marts, april, september, oktober, november og december.