Bagt torsk med kold citroncreme

 

Bagt torsk med kold citroncreme

Bagt torsk med citroncreme har lidt af det hele. En lækker bagt fisk med sprød topping og en dejlig syrlig creme. Hertil gulerødder, der lige får lidt ekstra med krydderurter og endelig kartofler, der befinder sig et sted mellem kogte kartofler og kartoffelmos. Server bagt torsk med kold citroncreme en efterårs- eller vinterdag, når rodfrugterne er på toppen og torsken er bedst. Det er den i de måneder, der indeholder bogstavet R, altså januar, februar, marts, april, september, oktober, november og december.
Type: Aftensmad type A
Antal: 4 personer

Ingredienser

Knuste kartofler

  • 750 g kartoffel
  • 1 tsk groft salt

Citroncreme

  • 2 dl Græsk yoghurt 2%
  • 1 spsk citronskal (usprøjtet)
  • ¼ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

 Bagt torsk

  • 600 g torsk
  • 10 g smør
  • 1 tsk. groft salt
  • 60 g pankorasp eller alm. rasp
  • ½ dl krydderurt fx. persille, purløg eller kørvel

Tilbehør

  • 600 g gulerod
  • ½ dl krydderurter

Sådan gør du

Bagetid

  • Ca. 10 min. ved 200° - traditionel ovn.

Mosede kartofler

  • Kog kartoflerne til de er møre - gem kogevandet.
  • Mos kartoflerne let og tilsæt salt og lidt kogevand. 
  • Smag til.

Citroncreme

  • Vend yoghurten med citronskal, salt og peber.
  • Smag til og stil cremen tildækket i køleskabet til serveringen.

Bagt torsk

  • Del fisken i 4 stykker og læg dem i et ovnfast fad - evt. på et stykke bagepapir.
  • Pensl med smør og drys med salt.
  • Bland rasp og krydderurter, fordel det på torsken og bag den midt i ovnen.

Tilbehør

  • Vend gulerødder og krydderurter sammen og server dem sammenmed torsk, mosede kartofler og citroncreme.

Mere inspiration

  • Du kan også servere knuste kartofler til torsken.

Tip

  • Vil du have ekstra smag på retten, passer det godt med lidt stødt spidskommen sammen med gulerødderne.
Prøvet denne opskrift?Lad os vide hvad du synes om den!