Opskrifter

Der er mange, som har efterspurgt opskrifter og vejledning. Det vil jeg forsøge at opfylde her på bloggen.

Jeg har selv kæmpet med min vægt i mange år, men så lærte jeg kostprogrammet “Spis for livet” at kende.

Det gav mig det simple redskab, som jeg havde manglet. Nu kunne jeg let tælle kalorier på en simpel måde – og samtidig se, om min kostsammensætning var optimal.

Dette er jo blevet meget mere aktuelt i dag, hvor den nyeste forskning har vist, at vi ikke skal spise ens, men i forhold til vores fasteblodsukker.

Det betyder, at det er meget vigtigt, at kosten har den rigtige sammensætning, hvis man vil tabe sig eller fastholde et vægttab.

Her er KostKalenderen en stor hjælp, fordi den holder styr på kalorierne, samtidig med man lærer om kostrådene for de tre kosttyper.