Der er ingen tvivl om at kostrådene har hjulpet mange danskere til at få styr på vægten, men der er lige så lidt tvivl om at de har efterladt en større gruppe som ikke har haft gavn af disse.
De fleste har hørt om fantastiske vægttab på kure, hvor man stort set ikke må spise kulhydrater, såsom Atkin’s, palæo og High-fat-low-carb diæter.
Og nu viser forskningen, at kure, hvor der skæres ned på kulhydraterne er mere effektive til at få vægt og blodsukker ned hos type 2 diabetikere, end hvis der skæres ned på fedtet (1-6). Dette har fået de fleste diabetesorganisationer til at erkende, at den fedtfattige kost ikke er den optimale, og i dag peges der på at man i højere grad skal individualisere kosten mere til den enkelte! Betyder det så at man skal prøve sig frem?
Færre kulhydrater, og mere fedt og protein sænker vægt og blodsukker
I de sammenlignende undersøgelser (7) finder man at blodsukker, vægt, blodtryk og blod-kolesterol og -fedtstof hos diabetikere falder mere på den kulhydratfattige kost end på den fedtfattige, og i begyndelse af kuren er det ganske dramatiske virkninger. Og det er typisk på de kure hvor man stort set ingen kulhydrater må spise, altså helt nede omkring 10 % af kalorieindtagelsen. Så ingen tvivl om at de mange populære low-carb bøger kan være særdeles effektive til at få vægt og blodsukker ned hos diabetikerne, men desværre begynder virkningerne at aftage efter ét års tid, og efter 2 år kan man ikke se nogen forskel mellem den kulhydrat-fattige og fedtfattige kost. Og forklaringen er meget enkel – diabetikerne kan, trods de flotte fald i blodsukker og badevægt, ikke på sigt holde ud ikke at måtte spise kulhydrater. De er så indgroet en del af vores madkultur, og meget vanskelige at komme udenom. Det går meget godt med ikke at spise slik, sodavand og søde kager, men det kniber med at undvære brød, ris, pasta, frugt og bær.
Diabetikerne kan godt spise kulhydrater
Hvis man skal ændre sine kostvaner, så er det vigtigt at man fortsat kan glæde sig over hvert måltid, og ikke altid være på kur, hvor en masse er forbudt. Og måske allervigtigst er det, at mad og måltider passer ind i en madkultur, som hele familien i princippet kan følge. Vi har vist, at hvis man blot reducerer kulhydratindholdet til 30-40 % af kostens kalorier går det rigtig godt, hvis kulhydraterne især er dem med mange fibre, fuldkorn og et lavt glykæmisk index (8-9). Så eksempelvis kan noget så simpelt som at skifte de hvide ris ud mad basmataris eller brune ris gøre at kulhydrater fortsat er tilladt, om end i mindre mængde.
Diabetikere bliver mindre mætte af kulhydrater
Hvorfor mætter kulhydraterne så dårligt hos type 2 diabetikerne (10)? Jo, det store problem er jo at insulinvirkningen er dårlig så sukkeret hober sig op i blodbanen uden at komme effektivt ind i cellerne. Og for at få mæthedsfornemmelsen når man spiser, så er det nødvendigt at kulhydraterne kommer ind i cellerne, og nok især ind i hjernen. Og den dårlige insulinvirkning hos diabetikerne involverer også hjernen, så mæthedsfornemmelsen ved kulhydrat er svækket, hvilket fører til overspisning. Dette er den korte forklaring.
Referenceliste
- Esposito K, Maiorino MI, Bellastella G, Chiodini P, Panagiotakos D, Giugliano D. A journey into a Mediterranean diet and type 2 diabetes: a systematic review with meta-analyses. BMJ Open. 2015 Aug 10;5(8):e008222. doi: 10.1136/bmjopen-2015-008222.
- Snorgaard O, Poulsen GM, Andersen HK, Astrup A. Systematic review and meta-analysis of dietary carbohydrate restriction in patients with type 2 diabetes. BMJ Open Diabetes Res Care. 2017 Feb 23;5(1):e000354. doi:10.1136/bmjdrc-2016-000354.
- Valenzuela Mencía J, Fernández Castillo R, Martos Cabrera MB, Gómez-Urquiza JL, Albendín García L, Cañadas de la Fuente GA. Diets low in carbohydrates for type 2 diabetics. Systematic review. Nutr Hosp. 2017 Feb 1;34(1):224-234. doi: 10.20960/nh.999.
- Bloomfield HE, Koeller E, Greer N, MacDonald R, Kane R, Wilt TJ. Effects on Health Outcomes of a Mediterranean Diet With No Restriction on Fat Intake: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2016 Oct 4;165(7):491-500.
- Schwingshackl L, Hoffmann G. Comparison of the long-term effects of high-fat v. low-fat diet consumption on cardiometabolic risk factors in subjects with abnormal glucose metabolism: a systematic review and meta-analysis. Br J Nutr. 2014 Jun 28;111(12):2047-58.
- van Zuuren EJ, Fedorowicz Z, Kuijpers T, Pijl H. Effects of low-carbohydrate-compared with low-fat-diet interventions on metabolic control in people with type 2 diabetes: a systematic review including GRADE assessments. Am J Clin Nutr. 2018 Aug 1;108(2):300-331.
- Feinman RD, Pogozelski WK, Astrup A, Bernstein RK, Fine EJ, Westman EC, Accurso A, Frassetto L, Gower BA, McFarlane SI, Nielsen JV, Krarup T, Saslow L, Roth KS, Vernon MC, Volek JS, Wilshire GB, Dahlqvist A, Sundberg R, Childers A, Morrison K, Manninen AH, Dashti HM, Wood RJ, Wortman J, Worm N. Dietary carbohydrate restriction as the first approach in diabetes management: critical review and evidence base. 2015 Jan;31(1):1-13.
- Hjorth MF, Ritz C, Blaak EE, Saris WH, Langin D, Poulsen SK, Larsen TM, Sørensen TI, Zohar Y, Astrup A. Pretreatment fasting plasma glucose and insulin modify dietary weight loss success: results from 3 randomized clinical trials. Am J Clin Nutr. 2017 Aug;106(2):499-505. doi: 10.3945/ajcn.117.155200.
- Hjorth MF, Zohar Y, Hill JO, Astrup A. Personalized Dietary Management of Overweight and Obesity Based on Measures of Insulin and Glucose. Annu Rev Nutr. 2018 Aug 21;38:245-272. doi: 10.1146/annurev-nutr-082117-051606. Epub 2018 Jun 1. PubMed PMID: 29856931.
- Samkani A, Skytte MJ, Kandel D, Kjaer S, Astrup A, Deacon CF, Holst JJ, Madsbad S, Rehfeld JF, Haugaard SB, Krarup T. A carbohydrate-reduced high-protein diet acutely decreases postprandial and diurnal glucose excursions in type 2 diabetes patients. Br J Nutr. 2018 Apr;119((8):910-917.
Forfatter: Arne Astrup, Overlæge, dr. med. professor.
Leder af Institut for Idræt og Ernæring, Købehavns Universitet
Kulhydrat.
Spis mest
Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod, pastinak.
Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål.
Bælgfrugter: Grønne ærter og bønner, tørrede bønner, linser, kirkærter m.m.
Spis lidt
Frugt og bær: Æble, pære, appelsin, klementin, grapefrugt, kiwi, fersken, nektarin, blomme, abrikos, banan, vindruer, jordbær, hindbær, blåbær.
Fuldkornsbrød: fuldkornsrugbrød, fuldkornsknækbrød, fuldkornsbrød og boller.
Fuldkornsris og pasta m.m.
Andet tilbehør: Quinoa, grøntsagspasta, bønnepasta, kartofler.
Morgenmadsprodukter: Havregryn grovvalsede, havreflager, havregrød, byggryn, ruggryn, mysli ag grovvalsede havregryn.
Undgå
Hvidt brød og knækbrød uden fiber.
Morgenmadsprodukter med mere end 13g sukker pr. 100g og som har mindre end 8g kostfiber pr. 100g.
Tomme kulhydrater: Sodavand, slik, is, kager, kiks.
Fakta
- Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken
- Bugspytkirtlen producerer enzymer, som er nødvendige, for at tarmen kan fordøje maden, samt hormonerne insulin og glukagon, som spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen
- Glukose er en form for sukker, som findes i forskellige typer mad
- Glukose er hovedenergikilden til alle cellerne i kroppen
Når du spiser i forhold til din kosttype, kan du tabe dig og holde vægten
Hvis du drømmer om at tabe dig, så har jeg den optimale løsning til dig.
Min KostKalender guider dig til at spise efter din kosttype, og felterne hjælper dig med at sammensætte den optimale kost til din kosttype.
Kostkalenderen er nem at gå til, og du behøver ingen særlig viden.
Felterne lærer dig hurtigt, hvor meget og hvad du kan spise for at blive mæt og tabe dig på en sund måde, der tager hensyn til din blodsukkertype. Med felterne til at guide dig bliver der ikke som sådan tale om en fastlagt kur.