Stress kan skabe en ond cirkel med overvægt

En gruppe forskere med bl.a. den danske læge og ernæringsekspert, Arne Astrup, står bag en undersøgelse, der viser, at stress kan være grunden til at du tager på og har ekstra svært ved at komme af med overvægt.

Stress kan være både godt og dårligt

Den gode stress, også kaldet “akut stress,” hjælper os med at reagere hurtigt, når der er fare på færde – fx hvis vi møder en forhindring på motorvejen eller får et uventet spørgsmål til et møde på jobbet. Den dårlige stress opstår, når alarmtilstanden bliver kronisk på grund af et stort arbejdspres over længere tid, problemer på hjemmefronten eller andre vedvarende udfordringer. Når det sker, påvirkes vi ikke kun følelsesmæssigt med dårlig søvn, usikkerhed, trøstespisning osv. Der kan også opstå fysiske reaktioner som ændringer i appetit, fordøjelsesproblemer og lav energi. Dette kan sætte en ond cirkel i gang, hvor vi spiser for meget, bevæger os for lidt, får lavt selvværd og derfor spiser endnu mere, hvilket fører til vægtøgning og gør det sværere at motionere.

Usund mad er trøst for hjernen, når den er stresset

Undersøgelser viser, at stigningen i stress i vores samfund følges af en stigning i overvægt. Det har længe været kendt, at farligt mavefedt hænger sammen med stress og en usund livsstil præget af dårlig kost, rygning, alkohol og manglende fysisk aktivitet. Ny forskning tyder også på, at risikoen for at tage på øges under kronisk stress. Det gælder især risikoen for at lagre fedt omkring maven. Denne risiko skyldes, at de områder af hjernen, som styrer humør og lykkefølelse, påvirkes af stress. Når vi er kede af det eller i dårligt humør, øger hjernen vores trang til trøstespisning. Det gælder især trangen til snacks og slik. Dette gælder særligt for overvægtige personer.

Der opstår ofte en ond cirkel, fordi en dårlig kost kan føre til mangel på D-vitamin, niacin, folat, vitamin B6, vitamin B12 og omega-3 fedtsyrer, som igen øger følsomheden over for stress og depression. Når vores hjerne belønner os med lykkefølelse, når vi spiser usunde fødevarer på grund af stress, står stressede personer over for ekstra udfordringer med at tabe sig og forbedre deres sundhed.

Dårlig søvn gør det også sværere at tabe sig

Dårlig søvn gør det også sværere at tabe sig

Det er dokumenteret, at utilstrækkelig søvn spiller en rolle i vægtøgning hos både børn og voksne, da søvnløshed, ligesom stress, øger trangen til mad med højt fedt- og sukkerindhold. Forskning viser også, at dårlig søvn ikke kun kan føre til overvægt, men endda gør det sværere at tabe sig.

Stresshåndtering og kosttilskud kan hjælpe

Stresshåndtering, kostændringer, motion og adfærdsjusteringer kan forbedre chancerne for succesfuldt vægttab. Undersøgelser viser, at visse kosttilskud kan gøre os mere modstandsdygtige over for stress. Især multivitamin- og mineraltilskud samt omega-3-fedtsyrer har vist sig at have positive effekter på stress, angst, milde psykiatriske symptomer og humøret generelt.

Opsummering

For at opsummere er stress ikke kun en faktor, der kan føre til overvægt; den gør det også sværere at komme af med vægten igen. Før du starter på en slankekur, bør du derfor overveje, om du trives og måske få hjælp til at skabe balance i dit liv og få humøret tilbage først. Dette understreger endnu engang, at motion og sund kost er afgørende for både fysisk og psykisk velvære.

Stress kan være en barriere for de nødvendige ændringer i kost og motion, som er vigtige for langvarig vægtkontrol.

Personer med lavt indtag af vitaminer (især B-vitaminer), mineraler og omega-3-fedtsyrer kan være mere følsomme over for stress, hvilket øger risikoen for vægtøgning.

Er du nysgerrig efter at vide hvilken kosttype du er, så kan du tage min quiz, der giver dig en god indikation.

Fakta

  • Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken
  • Bugspytkirtlen producerer enzymer, som er nødvendige, for at tarmen kan fordøje maden, samt hormonerne insulin og glukagon, som spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen
  • Glukose er en form for sukker, som findes i forskellige typer mad
  • Glukose er hovedenergikilden til alle cellerne i kroppen

Når du spiser i forhold til din kosttype, kan du tabe dig og holde vægten

Hvis du drømmer om at tabe dig, så har jeg den optimale løsning til dig.

Min KostKalender guider dig til at spise efter din kosttype, og felterne hjælper dig med at sammensætte den optimale kost til din kosttype.

Kostkalenderen er nem at gå til, og du behøver ingen særlig viden.
Felterne lærer dig hurtigt, hvor meget og hvad du kan spise for at blive mæt og tabe dig på en sund måde, der tager hensyn til din blodsukkertype. Med felterne til at guide dig bliver der ikke som sådan tale om en fastlagt kur.