Asparges med rogn-vinaigrette og pocherede æg

Antal: personer
Ingredienser
Pocherede æg
- 1 liter vand
- ½ dl ufarvet lagereddike
- 1 tsk. groft salt
- 4 stk. æg
Rogn-vinaigrette
- 200 g ca. 4 stykke tomater
- 100 g rødløg
- 3 spsk. frisk dildkvist
- 50 stenbiderrogn eller ufarvet kaviar
- 1 spsk jomfruolivenolie
- 1 spsk. friskpresset citronsaft
- ½ tsk. groft salt
- friskkværnet peber
- 225 g grøn asparges
- 25 g smør
Pynt
- frisk dildkvist
- havsalt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
Pocherede æg
- Bring vand, eddike og salt i kog i engryde.
- Slå æggene ud i 4 underkopper.
- Når vandet koger, pisker du med et piskeris– så der dannes en hvirvel.
- Fjern piskeriset og hæld forsigtigt ægget ned i hvirvlen.
- Lad ægget koge ca. 3 min., til æggehviden er stivnet, men blommen stadig er flydende.
- Løft ægget op med en hulske og læg det i iskoldt vand.
- Tag eventuelle æggehviderester op af kogevandet og bring det atter i kog til næste æg. Gentag processen med de 3 øvrige æg.
- Lad de pocherede æg stå i det kolde vand til de skal bruges.
Rogn-vinaigrette
- Del tomaterne i kvarte, skrab kernerne ud med en teske og skær tomatkødet i små tern.
- Bland tomattern, løg og de øvrige ingredienser godt sammen. Smag til.
- Skyl aspargesene og knæk de nederste parcentimeter af.
- Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
- Svits aspargesene i ca. 3 min.
- Fordel rogn-vinaigrette, asparges og pocherede æg på tallerkener.
- Pynt med dild, salt og peber og server.
Tilbehør
- Server evt. brød til denne forret - men det er ikke med i beregning af felterne.
Prøvet denne opskrift?Lad os vide hvad du synes om den!