Forstå felterne i KostKalenderen

Det sværeste ved at tabe sig, er ofte overblikket over, hvor meget mad, du spiser på en dag.

For at gøre det lettere for dig, har jeg skabt KostKalenderen, hvor jeg arbejder med felter.

Det er farvede enheder, som illustrerer madens indhold af energi (”kalorier”) og næringsstoffer.

Et helt felt er altid 60 kcal (250 kJ); mens farverne på felterne viser næringsstofferne – således er:

Felterne er et enkelt redskab til dig, så du let kan holde styr på både kalorier og næringsstoffer i maden.

Det eneste, det kræver, er, at du holder øje med, hvor mange felter, der er i den mad, du spiser og hvilke farver felterne har.

Det er nemt at gå til og du behøver ingen særlig viden.

Felterne lærer dig hurtigt, hvor meget og hvad du kan spise for at blive mæt og tabe dig på en sund måde, der tager hensyn til din blodsukkertype.

Når du har brugt lidt tid på at sætte dig ind i felterne, kommer du helt sikkert hurtigt til at tænke i ”tal” og ”farver”, når du spiser og når du køber ind!

Felterne er der til at guide dig. Der er ikke tale om en fastlagt kur.

Der er ikke noget, der er forbudt.

Du har din frihed til at vælge dine foretrukne råvarer, så længe du holder dig inden for de overordnede rammer for din anbefalede kostplan.

Systemet med felterne er udviklet og baseret på mere end 20 års forskningsarbejde på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Et meget stort antal overvægtige mennesker har tabt rigtig mange kilo og har lært at vedligeholde et større vægttab, fordi feltsystemet og Kostkalender® har lært dem at overskue, hvor meget de må spiser og drikker.

Din plan for felterne

Når du har fundet ud af, hvilken blodsukkertype du er, skal du finde din individuelle plan for felterne – altså din anbefalede kostplan.

Du kan få en indikation af, hvilken blodsukkertype, du er ved at tage min nemme quiz her

For hver blodsukkertype er der en særlig plan for, hvordan farverne på felterne helst skal fordele sig.

Planen tager hensyn til daglige kalorieforbrug og den kostsammensætning, der passer til blodsukker-typen.

Et felt indeholder altid  60 kcal (250 kJ) uanset farve, og derfor kan alle felter byttes ud med hinanden.

Glykæmisk Indeks

– hurtige og langsomme kulhydrater

I Blodsukkerkuren er der fokus på kulhydraterne og hvad de betyder for dit blodsukker, din mæthed og din sundhed.

Når du spiser kulhydratrig mad – som for eksempel brød, ris, pasta, frugt og grønt samt sukker – så vil det få dit blodsukker til at stige.

Hvor meget dit blodsukker stiger afhænger dels af, hvor stor en mængde kulhydrat, du spiser totalt; og dels af hvilken type af kulhydrater, du spiser.

Der er nemlig stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige typer af kulhydrater når ind i din blodbane og hvordan de påvirker dit blodsukker.

Glykæmisk indeks (GI) er et mål for, hvordan kulhydratrig mad påvirker blodsukkeret.

Hvis en madvare har et lavt GI, betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere og til et lavere niveau end efter kulhydrater med højt GI

Vi har inddelt den kulhydratholdige mad i gule, lysegrønne og mørkegrønne felter i forhold til, hvordan den påvirker dit blodsukker dvs. i højt, mellem eller lavt GI.


Højt GI – Hurtige kulhydrater:

Gule felter f.eks. sukker, slik og søde drikke

Lysegrønne felter med højt indhold af stivelse og få kostfibre – f.eks., hvidt brød, hvide ris, kartofler, cornflakes, finvalsede havregryn, morgenmadsprodukter med tilsat sukker

Mellem GI – Mellem hurtige kulhydrater:

Lysegrønne felter med højt indhold af fuldkorn og kostfibre – f.eks. grahamsbrød, fuldkorns hvedebrød, almindeligt fuldkornsrugbrød, groft knækbrød, brune ris, finvalsede havregryn, morgenmadsprodukter med højt fiberindhold og ingen sukker

Lavt GI – Langsomme kulhydrater:

Alle mørkegrønne felter – f.eks. frugt, grøntsager, bælgplanter, grovvalsede havregryn, fuldkornspasta, hele kerner af korn, brød med højt indhold af fuldkorn og højt indhold af hele kornkerner

Er du nysgerrig efter at vide hvilken kosttype du er, så kan du tage min quiz, der giver dig en god indikation.

Fakta

  • Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken
  • Bugspytkirtlen producerer enzymer, som er nødvendige, for at tarmen kan fordøje maden, samt hormonerne insulin og glukagon, som spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen
  • Glukose er en form for sukker, som findes i forskellige typer mad
  • Glukose er hovedenergikilden til alle cellerne i kroppen

Når du spiser i forhold til din kosttype, kan du tabe dig og holde vægten

Hvis du drømmer om at tabe dig, så har jeg den optimale løsning til dig.

Min KostKalender guider dig til at spise efter din kosttype, og felterne hjælper dig med at sammensætte den optimale kost til din kosttype.

Kostkalenderen er nem at gå til, og du behøver ingen særlig viden.
Felterne lærer dig hurtigt, hvor meget og hvad du kan spise for at blive mæt og tabe dig på en sund måde, der tager hensyn til din blodsukkertype. Med felterne til at guide dig bliver der ikke som sådan tale om en fastlagt kur.