Cheeseburger med rabarberrelish

Cheeseburger med rabarberrelish

En dejlig burger hvor bøf og ost får modspil af den friske, syrligsøde rabarberkompot.
Type: Aftensmad type B, Aftensmad type A
Antal: 4 personer

Ingredienser

Rabarberrelish

  • 300 g rabarber skåret i tynde skiver
  • 100g zittauerløg  grofthakket
  • ½ spsk. rød chilipeber finthakket
  • 85 g sukker
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • ¾ tsk. groft salt

Bøffer

  • 500 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
  • ¾ tsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 20 g smør
  • 100 g Karolines Køkken® Pasta- & gratineringsost 30%
  • 380 g grov burgerbolle med fuldkornsmel
  • 100 g romainesalat
  • 350 g agurk i skiver

Sådan gør du

Rabarberrelish

  • Bring alle ingredienserne i kog i en tykbundet gryde.
  • Kog relishen ved svag varme og under låg i ca. 4 min. – rør af og til.
  • Taglåget af gryden og kog relishen ved kraftig varme i 1-2 min. eller til relishen tykner.
  • Lad den køle lidt af.

Bøffer

  • Form kødet til 4 meget flade bøffer (ca. 10 cm i diameter) og drys dem med salt og peber.
  • Lad fedtstoffet blive gyldent i en sauterpande.
  • Brun bøfferne ca. 1½ min. på hver side og steg dem derefter vedjævn varme i ca. 2 min.
  • Fordel osten på bøfferne, læg låg på og tag panden af varmen.
  • Lad bøfferne hvile og osten smelte i ca. 2 min.
  • Lun bollerne på en brødrister og flæk dem.
  • Læg de lune boller sammen om salatblade, agurk, rabarberrelish og bøffer med ost.
  • Server straks.

Tips

  • Du kan lave dobbelt, eller flere, portioner af rabarberrelishen.
  • Kogetiden bliver et par minutter længere.
  • Rabarberrelishen smager dejligt sammen med ost, karryretter og stegt kød fra grillen.
Prøvet denne opskrift?Lad os vide hvad du synes om den!