Kartoffelsalat med asparges og rygeost
Antal: personer
Ingredienser
Rygeostdressing
- 1½ dl Creme fraiche 9%
- 100 g Rygeost 1%
- 50 g Finthakkede forårsløg
- 100 g Syltede agurker i små tern
- ¼ tsk Groft salt
Kartoffelsalat med asparges
- 800 g Skrubbede små kartofler - evt. nye
- 1 liter Vand
- 1 tsk Groft salt
- 400 g Skrællede hvide asparges i korte stykker
- 4 stk Smilende æg i halve
- 50 g Ærteskud eller andre spirer
- 150 g Agurk i små tern
- ½ tsk flagesalt
- Friskkværnet peber
Tilbehør - bemærk type B & C
- 240 g Ristet rugbrød = svarer til 2 grønne felter pr. person
- Type B & C - kan erstatte brød med noget andet som passer til deres regnskab
Sådan gør du
Rygeostdressing
- Rør fraiche og rygeost sammen i en skål.
- Vend forårsløg, syltede agurker og salt i dressingen.
- Stil den tildækket i køleskabet i mindst 15 min. og smag til.
- Bring kartofler og vand tilsat salt i kog i en gryde.
- Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 16 min. eller til de lige netop er møre.
- Tag kartoflerne op med en hulske og kog aspargesene i kartoffelvandet ved svag varme og under låg i ca. 5 min.
- Lad aspargesene dryppe af i en sigte.
- Fordel de lune kartofler og asparges i et stort fad.
- Drys med agurk, ærteskud og salt og anret de varme, halve æg på toppen.
- Server straks sammen med rygeostdressing og ristet rugbrød.
Tip
- Salaten smager godt sammen med marinerede sild
Prøvet denne opskrift?Lad os vide hvad du synes om den!