Linsesalat med salatost og hvidløgsbrød

 

Linsesalat med salatost og hvidløgsbrød

Linser smager godt, mætter godt og er fyldt med protein fra planteriget. I denne friske og fyldige salat får de smag fra bl.a. olivenolie, citron og salatost.
Type: Aftensmad type B, Aftensmad type A
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 liter liter vand
  • 1 tsk groft salt       
  • 300 g grøn linse, fx fra Puy – eller sorte belugalinser     
  • 1 stk citron skyllet usprøjtet  
  • 2 spsk olivenolie
  • 300 g rødløg i både   
  • 100 g forårsløg i korte stykker       
  • 300 g grøn asparges i korte stykker       
  • 1 tsk groft salt       
  • 100 g Puck Salatost i blok·      

Tilbehør ikke medregnet i felterne

  • 240 g landbrød
  • 1 stk fed hvidløg

Sådan gør du

  • Bring vand tilsat salt i kog i en gryde.
  • Tilsæt linser og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 14 min.
  • Hæld linserne i en sigte og kom dem derefter i en skål.
  • Riv den gule skal af citronen på den fine side af et rivejern (gem skallen – ca. 2 tsk).
  • Skær den hvide skal og hinderne af citronen – følg frugtens form.
  • Skær langs citronbådens hinder så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med.
  • Skær citronfileterne i småbidder og vend dem i linserne.
  • Lad 1 spsk af olien blive varm i en pande.
  • Steg rødløgene ved jævn varme og under omrøring i ca. 1 min.
  • Tilsæt forårsløg og asparges, steg i yderligere ca. 2 min. og tilsæt salt.
  • Vend de 2 slags løg, asparges og den sidste spsk olie sammen med linserne og kom salaten i en skål.
  • Del osten i små brud og stik dem ned mellem linserne.
  • Drys med citronskal og server med ristet brød – gnedet let med hvidløg.
Prøvet denne opskrift?Lad os vide hvad du synes om den!