6 ¾
2
3 ¼+1

Biksemad type C

Biksemad type C

Her får du den helt klassiske opskrift på biksemad. Biksemad bliver som regel serveret med spejlæg og rødbeder. Men vi har lavet et lille tvist og servere en frisk og fyldig pastinak-dressing til biksemaden.
Antal: 4 personer

Ingredienser

Pastinak-dressing

  • 2 dl Karolines Køkken® økologisk Fraiche 9%
  • spsk ravigottesauce
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 200 g pastinakker i små tern
  • 125 g æble i små tern
  • 4 spsk hakket bredbladet persille

·       Biksemad

  • 400 g rest kød fra lam, okse eller flæskesteg skåret i tern
  • 100 g smør
  • 300 g grofthakket zittauerløg
  • 1 kg kartoffel i tern ca 2x2 cm
  • 2 spsk Engelsk sauce eller worcestershiresauce
  • tsk groft salt
  •  friskkværnet peber

Sådan gør du

Pastinak-dressing

  • Vend forsigtigt fraiche, ravigottesauce, salt og peber sammen i en skål.
  • Bland pastinakker, æble og persille (gem lidt til pynt) i dressingen og stil den tildækket i køleskabet i mindst 15 min.
    Smag til.

Biksemad

  • Skær kødet i tern (ca. 1½ x 1½ cm).
    Lad ca. 25 g af smørret smelte i en stor pande ved kraftig varme, men uden at det bruner.
  • Svits løgene først 2 min. ved kraftig varme og derefter ca. 3 min. ved jævn varme –rør af og til. Tag løgene op.
  • Lad ca. 50 g smør blive gyldent i panden.
  • Steg kartoflerne ved kraftig varme i ca. 7 min., til de er gyldne.
    Tag kartoflerne op.
  • Lad de sidste 25 g smør blive gyldent i panden.
  • Brun kødet ved kraftig varme i ca. 3 min.
  • Kom kartofler og løg tilbage i panden.
    Tilsæt engelsk sauce, salt og peber, varm biksemaden godt igennem og smag til.
  • Server biksemaden med pastinak-dressingen.
Prøvet denne opskrift?Lad os vide hvad du synes om den!