At føre en kostdagbog fordobler dit vægttab*

Det største forskningsforsøg på 1685 personer viser med al tydelighed, at man fordobler sit vægttab, hvis man fører en kostdagbog. Amerikanske forskere har ifølge en undersøgelse fra Kaiser Permanentes Center for Health Research dokumenteret, at det at føre en kostdagbog over sit kostindtag, er et væsentligt våben i kampen mod kiloene. De, der førte kostdagbog, tabte dobbelt så meget som de, der ikke noterede deres fødevareindtag ned.

Læs Bentes beskrivelse om sit vægttab med Kostkalenderen.

Hun fik nedsat sit kolesterol og fik lavere risiko for at udviklet Diabetes 2. Samtidig tabte Bente 12 kg på 15 uger - du kan gøre dette samme! Igennem rigtig mange år, har jeg som så mange andre haft en ”yoyo” vægt. Når jeg havde tabt mig, så gik der nogle år, og så havde kiloene sneget sig på igen. Jeg tror ikke, at der er mange kure som jeg ikke har prøvet gennem årenes løb. Ingen nævnt ingen glemt.

Forstå felterne i Kostkalenderen

Det sværeste ved at tabe sig, er ofte overblikket over, hvor meget mad, du spiser på en dag. For at gøre det lettere for dig, har jeg skabt KostKalenderen, hvor jeg arbejder med felter. Det er farvede enheder, som illustrerer madens indhold af energi (”kalorier”) og næringsstoffer. Et helt felt er altid 60 kcal (250 kJ); mens farverne på felterne viser næringsstofferne - fedt, protein og kulhydrat opdelt i glykæmisk indeks som angiver hvor hurtig de optages.

Stress kan skabe en ond cirkel med overvægt

Usund mad er trøst for hjernen, når den er stresset Undersøgelser viser, at stigningen af stress i vores samfund følges af en stigning i overvægt. Og det har været kendt i mange år, at det farlige fedt omkring maven hænger sammen med stress og en usund livsstil med dårlig kost, rygning, alkohol og mangel på fysisk aktivitet.

Kulhydrater er ikke bare kulhydrater

Der findes mange forskellige kulhydrater, og de påvirker ikke dit blodsukker lige hurtigt efter et måltid. Derfor rangordner man kulhydrater på en skala fra 0 til 100 i et såkaldt glykæmisk indeks (GI), alt efter hvor hurtigt de virker. Har en fødevare et højt GI, fordøjes og optages den hurtigt, hvilket giver hurtige og høje udsving i blodsukkeret. Fødevarer med lavt GI, fordøjes og optages langsomt og giver derfor langsommere og mindre stigninger i blodsukkeret.

Hvad skal diabetikeren spise for at komme ned i vægt og blodsukker?

Kostråd til diabetikere er under revision. I rigtig mange år var anbefalingerne til type 2 diabetikere at de skulle følge de samme kostråd som resten af befolkningen for at komme ned i vægt og blodsukker. Kostrådene, fokuserer meget på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydratrige fødevarer som brød, ris, pasta, kartofler, gerne med mange fibre og fuldkorn.

7 nemme tips til at føle sig mæt uden at overspise

Når du gerne vil tabe dig eller vedligeholde et vægttab, så er en af de afgørende nøgler at opnå mæthed i de måltider, du spiser. Vel at mærke uden at overspise, så du sætter hele din gode udvikling over styr. Og desværre er der mange faldgruber på vejen, men med de her 7 nemme tips er du godt klædt på.

Mad, der smager af noget, gør dig mæt efter et måltid

Hvis den mad, du spiser, ikke smager godt og tilfredsstiller dine smagsanser, kommer du let til at springe et måltid over, så du fristes til at spise usundt. Derfor er det rigtig vigtigt at tænke over sammensætningen af de smage og den tekstur, du har i et måltid, så du får dækket alle smagssanserne og opnår en smagsmæssig mæthed i det måltid, du spiser.

Hvorfor kan nogen spise flæskesteg uden at tage på, når andre ikke kan?

Sulthormonerne styrer dit liv – derfor skal de tilfredsstilles. Det er deres ansvar at sørge for, at vi får mad, så vi kan overleve. Derfor kræver det mange kræfter at overvinde dem, når blodsukkeret banker, og sulten skriger i din mave. Hjernen siger, at du SKAL spise, så længe sulthormonet ikke er tilfredsstillet.